Hovedbestyrelsesmøde på Bornholm

Hovedbestyrelsesmøde på Bornholm

Danmarks Veteraners Hovedbestyrelse afholdt sit femte hovedbestyrelsesmøde i 2020 på Bornholm i perioden 19. til 21. august. Mødet var planlagt i samarbejde med Danmarks Veteraners  Lokalforening  Bornholm og inkluderede et møde med lokalafdelingens bestyrelse, et socialt arrangement med lokalforeningens medlemmer samt en drøftelse med veterankoordinatoren ved Bornholms Regionskommune og en repræsentant for Veterancentret, der var på Bornholm i forbindelse med anden mødevirksomhed.

Danmarks Veteraners Hovedbestyrelse retter en stor tak til lokalforeningens formand, Helge Skjold Hansen, samt øvrige medlemmer af lokalforeningens bestyrelse for et meget fint samarbejde omkring planlægning af fællesaktiviteter og for koordination med Garnisonskommandanten på Almegaards Kaserne.  Endvidere rettes en stor tak til lokalforeningens medlemmer for et flot, hyggeligt og udbytterigt arrangement den 20. august.

At mødet blev gennemført på Bornholm skal ses som et udtryk for hovedbestyrelsens ønske om at have en tættere dialog med lokalforeningerne, og det er derfor hensigten at gennemføre lignende arrangementer rundt om i landet/Rigsfællesskabet.

Jens Winther Andersen

Næstformand, Danmarks Veteraner.